USA-Samlerne


Gå til indhold

Spørgsmål og svar

Medlemservice

Har du et spørgsmål om amerikansk filateli, opsætning af din samling, vaskning af frimærker eller hvor køber man ???
- så send det til USA-samlerne.

Vi lægger det ud på vores hjemmeside og efterlyser et svar.

Når det indløber, bliver det offentliggjort her på siden . . .
--------------------------------------------------------------------------------------------

18. januar 2011
Godt nytt år tilbake. Er det mulig å stille spørsmål til de alltid like aktive USA-samlere.
Jeg har mistet en glimrende kontakt for USA avklipp. Kan noen anbefale en leverandør av kilo(gram)vare USA avklipp fra de aller siste år, som kan tiltros ikke å blande inn merker fra tidligere år ? Meget takknemlig for hjelp.
--
Vennlig hilsen Rolf
-----------------------------------------------------------------------------
19. januar 2011
Svar fra Finn V:
Jeg har ikke oplevet, at man kan købe en kilovare, kun med nye frimærker, og jeg har købt mange, det er min erfaring, at det er en blanding af det hele, med flest frimærker af dem, der på det pågældende tidspunkt for indsamlingen er mest fremme, køber man hos en autoriseret frimærkehandler, får man som regel 1 kilo Tub-mission, som sikkert kommer fra den samme grossist, der kan være en lille prisforskel fra handler til handler, og især liggetiden hos handlerne og grossisten kan også variere, så den ene frimærkehandler kan efter min mening, være lige så god som en anden, så mit svar til Rolf må være, at du prøver dig frem.

Så er der spørgsmålet om man så er tilfreds med den pakke man modtager, og om den lever op til forventningen, og der er det min erfaring, at man ofte bliver skuffet, frimærker med alm. takning og ATM-mærker er der som regel ikke mange af, men det mener jeg nu ikke, skal afholde nogen fra at prøve, det er jo ikke en herregård man køber, og tænk på alle de dejlige timer der går, og man finder altid noget der kan bruges, der bliver også noget og bytte med, samler man på de små frimærker med mange varianter, er det efter min mening, det bedste sted og finde dem, jeg har købt hos flere handlere, med for mig, det samme gode/dårlige resultat.

19. januar 2011
Svar fra Jan F. på samme spørgsmål:
Jeg kender ikke en forhandler af kilovare,hvorri der kun kun er nye mærker. Jeg køber kilovare fra Vestjysk Frimærkehandel, og det er et spil i lotteriet om de er "nye" eller ikke. Ja nye er de nu ikke. De nyeste i de kasser jeg plejer at købe (TUB mission, fra Norge) er som regel MINDST et år gammel.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------

5. april 2010
Spørgsmål fra Carl Christensen, USA-Samlerne:

Et medlem har fundet et par ældre frimærker med en lille firkant i det nederste venstre hjørne, samt et mærke med en "blomst" der her kun er aftegnet på et stykke papir. Ved nogen hvad det betyder?
Et forslag kunne være et ejermærke.
Skriv til webmaster, så det kommer på hjemmesiden.



--------------------------------------------------------------------------------------------
6. februar 2010

Spørgsmål fra Vagn Andersen, USA-Samlerne:

Jeg ligger inde med en mappe med flere pap-sider fra United States postal service. Hvor der bliver beskrevet om enkelte mærker der har noget med USA at gøre, 33 forsk. Nogle er der også flere af. På en del af disse, som er trykt med farver, findes der ligeledes frimærker på med stempel, f. eks. ESSEN 80, hvor teksten står på tysk og mærket Einstein sider på. Med stempel US Postal Service nov. 15, 1980.
Hvad er dette? og hvad er det værd ?

Har du en ide til hvad ovenstående kan være, så send venligst en mail til USA-samlerne med et svar, så bringer vi det her på hjemmesiden, og giver svaret videre til Vagn også.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------

6. februar 2010
Svar:
De viste kort er typiske kort som fremstilles af USPS til salg på
udstillinger, hvor USPS er repræsenteret ved en lille stand med salg af frimærker. Ofte har USPS fremstillet et særligt poststempel for den pågældende udstilling.
Jeg har selv en del af den slags liggende, bl. a. i forbindelse med min samling om USA's historie, men de ligger løst bag ved den relevante side.
Værdi? - det er svært at sige, og er vel nok et smagsspørgsmål. Personligt ville jeg højst give kr. 10,00 for sådan et ark - men som sagt, det er et smags- og holdningsspørgsmål.

Med venlig hilsen
Arne Rasmussen
Skovlunde
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
6. februar 2010
Svar:
Kortene, du viser i spørgsmålet er USPS souvenir kort som er udgivet i forbindelse med frimærkeudstillinger.

Du kan checke følgende link ud – der er en liste over alle kort. Umiddelbart ser det ud som om salgsprisen i USA ligger i omegnen af USD 40.- for kort fra det tidsrum.

Linket kommer her: http://www.kenbarr.com/usps.html

Med venlig hilsen
Ole Jensen
--------------------------------------------------------------------------------------------------------

22. november 2009
Spørgsmål:

Jeg har købt en plance med forudannulerede frimærker, deriblandt disse to:

En fra Guam og en fra Canal Zone.
Er der nogen der kender til forudannuleringer i disse områder?
De er ikke nævnt i Scott. Er de sjældne?

Send venligst svaret til Webmaster. Så kommer det på hjemmesiden.

Jan Filtenborg


28. november 2009
Svar:
Panama findes kun CRISTOBAL som precancel, både overtrykt på alm. USA frimærker, men også USA overtrykt med CANAL ZONE

Guam har tre forskellige precancels:
AGANA, MPO (military post office) og SAIPAN.
Saipan ligger i ø gruppen Northern Mariana Islands

Mvh
V. Andersen

www.asfe.dk



Web-master: Michael Bach-Holck - Siden er sidst opdateret d. 15. december 2011 | postmaster@usasamlerne.dk

Tilbage til indholdet | Tilbage til hovedmenuen