Hovedmenu:
Arkiv > Forter
United States fik kontrol over den øvre del af Mississippidalen, som resultat af friheds krigen mod England og købet af Louisiana fra Frankrig. Det var et øde og barsk område, kun befolket af pelsjægere og indianere, der stadig var loyale mod briterne i Canada. Efter krigen i 1812 blev staten mere synlig i området, da der blev oprettet flere indianeragenture og en række forter langs Michiganfloden og Missourifloden.
Disse udposter skulle holde orden i et stort område. Den kontrol britterne havde med pelshandlen holdt op, man holdte nybyggere ude, indtil der var udfærdiget og underskrevet traktater med indianerne, de fangede outlaws og beskyttede ærlige rejsende og handlende.
I 1819 ankom det 5. infanteriregiment til ”krydset” mellem Mississippifloden og Minnesota-floden.
Endvidere havde de nok at gøre med at holde Dakota og Ojibwe indianerne på god fod med hinanden og med de nybyggere der var begyndt at indfinde sig i området.
I de næste 30 år var fortet ”stedet”. Her mødtes indianere, pelsjægere og handlende. Både American og Colombia fur companies anlagde deres hovedkvarter i nærheden og de ansatte og deres familier flyttede til byen Mendota. Officere, officielle udsendinge fra regeringen, og et stadigt stigende turister stoppede på fortet for at få husly og forsyninger.
Her kunne trafikken kontrolleres. Oprindelig skulle fortet hedde: ”Fort St. Anthony”, men blev navngivet efter oberst Josiah Snelling , der havde fået til opgave at at anlægge fortet. En god officer – når han var ædru. Fortet fik sit navn i 1824, men først færdigbygget i 1825. Oberst Snelling blev kaldt til Washington i 1827 og døde året efter af sygdom.
Soldaterne ændrede landskabet omkring fort Snelling. De anlagde veje, byggede en mølle, et savværk, fældede træer til brænde, dyrkede jorden og høstede hø til dyrene og de udførte meteorologiske målinger.
I 1851 blev området åbnet for flere indvandrere og det flyttede grænsen længere mod vest, og fort Snelling blev til et forsyningsdepot. I 1858, det år Minnesota blev en stat, blev fortet solgt til Franklin Steele, der ville lave området til en by, South Minnesota. Det blev ikke til noget i første omgang, da borgerkrigen brød ud i 1861. Fra 1861-1865 var fort Snelling træningscenter for de frivillige der havde meldt sig til nordstatshæren. Efter krigen vendte hæren tilbage og fortet blev hovedforsyningsbase for det militære departement i Dakota. Det strakte sig fra Mississippi floden til Rocky Mountains. Franklin Steele fik de 32 km² uden for fortet tilbage, og byen Minneapolis begyndte at gro.
Imellem 1880 og det tidlige 1900 tal, byggedes der nye bygninger og de gamle forfaldt. Under anden verdenskrig var fort Snelling igen træningscenter for hæren. Der blev bl. a. undervist i betjening af tog og materiel, samt sprogundervisning i japansk. Der var en gennemgang af 300.000 mennesker i krigsårene. Efter krigen blev fortet opgivet som militært anlæg.
I 1950’erne anlagde man en ny vej ved fortet og det inspirerede de lokale til at redde resterne af Minnesotas ældste bygning. Indenrigsministeriet udnævnte fort Snelling til national historisk monument i 1960 og derefter blev fortet genopført for både offentlige og private midler. Fortet er åbent for offentligheden. Der er skiftene udstillinger og i sommerperioden er der folk i dragter, der fortæller om livet i Minnesota i gamle dage. Fort Snelling State Park anviser ruter til traveture og udflugtsmål.
Jan Filtenborg
Februar 2009
Se mere på følgende links:
http://www.mnhs.org/places/sites/hfs/history.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Fort_Snelling_State_Park