USA-Samlerne

Fort Moultrie er et af de fire forsvars anlæg, der tidligere beskyttede indsejlingen til Charlestons havn. De øvrige var Fort Johnson, Sumter og Carsle Pinckney. Fortet er bygget ved indsejlningen til havnen, og blev påbegyndt i 1776 inden USA's officielle løsrivelse fra England. South Carolina havde dog allerede erklæret sig uafhængig to år tidligere, og staten mente at have brug for beskyttelse af byen og havnen. Mi.nr. 1009
Den 28. juni 1776 sejlede en engelsk flådestyrke under kommando af admiral Sir Peter parker mod byen. Styrken bestod af ni skibe med tilsammen 200 kanoner. Overfor denne styrke, stod det knap nok færdige fort, bygget af træ og med kun 30 glatløbede kanoner. Kampen varede i ni timer, hvorefter flådestyrken var nødt til at fortrække. Når besætningen på fortet kunne vinde kampen, skyldtes det, efter legenden, byggematerialet. Fortet var bygget af to rækker af stammer af viftepalmer (Sabal Palmetto), rejst med ca. 5 meters mellemrum. Mellemrummet mellem palmestammerne var fyldt op med sand. Veddet fra palmerne er meget porøst, og splintrede derfor ikke som almindeligt træ, når palisaderne blev ramt af de massive kanonkugler. Kanonkuglerne gjorde derfor ikke skade på fortet. Efter slaget gav palisadeværket inspiration til både South Carolinas flag og kælenavn Palmetto State.

En anden væsentlig årsag, var fortets beliggenhed i forhold til indsejlingen til havnen. Fortet er placeret på en sådan måde, at skibe der skal sejle ind i Charletons havn, på grund af strøm-og dybdeforhold, skal sejle en lang distance lige mod fortet, før de kan dreje ind i havnen. Da hovedparten af skibenes kanoner var tværstillede og krævede at skibene havde bredsiden til målet, kunne de ikke affyre kanonerne, før de var drejet. Samtidigt angreb skibe typisk " i linie" det vil sige i kølvandsorden. Kanonerne på fortet kunne derfor koncentrere ilden om et enkelt skib af gangen. Fra fort Moultrie og ind til byen var der en 6-7 km, så skibene kunne ikke bare holde sig uden for rækkevidde af fortets kanoner og så bombardere byen i stedet. Chefen for fortet under dette første slag var oberst (senere general) William Moultrie, som også havde været ansvarlig for opførelsen af fortet. For at ære ham fik fortet navnet Fort Moultrie.

I 1780 lykkedes det englænderne at erobre byen (over land) og dermed faldt også Moultrie i engelske hænder. Først ved fredsslutningen i 1783 forlod de engelske styrker byen og fortet fik lov til at forfalde. Da der udbrød krig mellem England og Frankrig i 1793, besluttede den amerikanske regering at sikre østkysten ved at opføre 20 fortet langs kysten, og et nyt Moultrie blev opført på ruinerne af det gamle i 1798. Det fik også lov til at forfalde og i 1804 blev det fuldstændig ødelagt efter en orkan. I 1809 blev et tredje fort opført, denne gang i træ og mursten, og det er dette fort der stadig eksistere.
Den 21 december løsrev South Carolina sig fra unionen, og allerede d. 26 december besluttede kommandanten, major Robert Anderson sig for at forlade fort Moultrie og flytte sine tropper ud til fort Sumter. I januar sejlede et skib fra unionen, Star of the West, ind i Charlestons havn, og kadetter fra byens officersskole åbnede ild mod skibet. Det blev de første skud i den amerikanske borgerkrig. I April faldt byen og forterne. I 1863 belejrede nordstatstropperne Charleston og i april begyndte de et 20 måneder langt bombardement af forterne Moultrie og sumter. Forterne holdt, men kun ruiner da sydstatstropperne forlod dem i 1865.

Fortet blev genopbygget og moderniseret i 1870'erne, bla. med betonbunkere og nye kanoner. Her skal nævnes to 15 tommer Rodman der vejer 25 ton stykket og kunne skyde et 200 kg. tungt projektil ud på en afstand af mere end 4 km.
Under 2. verdenskrig var fortes hovedopgave at beskytte de minefelter, der var udlagt i indsejlingen til Charlestons havn. Desuden fungerede det som havnekontrolstation.
Over fortet vajer et amerikansk flag med 15 stjerner og 15 striber.
Dette flag er identisk med det, der vajede efter genopbygningen i 1809. Dengang bestod USA kun af de 13 oprindelige kolonier, samt af de nye stater Vermont og Kentucky.

En del kendte personer, især militære, har gjort tjeneste på fortet. Dette gælder selvfølgelig gen.major W. Moultrie, gen.major Francis Marrion (1776), gen. W. Sherman (1843), gen.major Abner Doubleday ( 1860). Gen,major Robert Anderson (1860) og oberst George Marshall (1933). Også forfatteren Edgar Allan Poe gjorde tjeneste på fortet fra 1827 til 1828.
I 1947 blev fortet officielt nedlagt som militær installation og overgik senere til Natiol Park Services, og har i dag status af National Monument. Fortet er åbent for offentligheden, og fungere som museum.

Jan Filtenborg