USA-Samlerne

På grund af den store emigration til Oregon efter 1842, oprettede hæren en række poster langs ruten for at beskytte de rejsende. Den første post blev lagt ved Missouri river, der hvor Nebraska City ligger i dag. Oberst Kearny drog fra Fort Leavenworth i 1846 med en gruppe soldater, for at forberede bygningen af fortet. Da man havde rejst den første bygning, et toetagers hus, fandt man ud af at stedet måske ikke var det rette. Der kom ikke ret mange forbi. De byggede nogle hytte de kunne overvintre i, og foråret 1848 flyttede de til Platte, som lå nærmere "The Oregon Trail Route".

Allerede i september 1847 var lt. Daniel Woodbury sendt ud, sammen med 20 mand, for at finde et passende sted. I December tog han til Washington D.C. for at modtage de nærmere ordre fra bataljonens chef oberst L.E.Powell, og for at få penge til materialer og løn. Han skulle købe tømmer fra et savværk ved fort Kearny, og tømmeret skulle transporteres til det nye sted af civile. Det nye fort blev dog bygget af lokalt tømmer og ved hjælp af "frivillige" soldater.

I maj 1848 blev det gamle fort forladt, og i juni var alle ankommet til "det største militære anlæg på Oregon ruten". Alle 175 mand blev sat i arbejde. Der skulle laves tegl, saves tømmer, laves div. Snedkerarbejde og lægges græstørv. Fortet blev anlagt i en firekant med bygninger rundt om en paradeplads, og med en stor flagstang i midten. Der blev plantet en del cottenwood træer rundt om paradepladsen. Det nye fort blev døbt fort Childs til ære for oberst Thomas Child, der var helt fra den Mexikanske krig (og wodburys svigerfar), men krigministeriet modsatte sig. Det skulle fortsat hedde fort Kearny. I 1849 skrev Woodbury: "Allerede nu er der passeret 4400 vogne, men fortet er ikke i stand til at servicere de rejsende med de behov de har, allerede så tidligt på deres rejse". Der kunne passere optil 2000 emigranter og 10000 okser på en dag. I årene der fulgte udbyggedes garnisonen. Kommandanten fik tilladelse til at sælge forsyninger til de rejsende. I 1850 begyndte en diligencerute mellem Indipendence, Missouri og Salt Lake City. Det betød at der kunne sendes post med faste mellemrum. Før blev posten besørget af hærens kurér. Fortet blev også et vigtigt stop på Pony Express ruten.

Flere rejsende har beskrevet fortet. En korrespondent fra New York Herald beskrev stedet. Han nævner de få kanoner, de gode forhold for officererne, og de dårlige forhold for de menige. Barakken var bygget til 84 mand, men der var indkvarteret næsten 100. Der var et godt hospital og en god butik, men der var også bygninger der stod og forfaldet. Selv om der var frygt for indianer angreb var der, i perioder, kun udstationeret to kompagnier, og fortet blev aldrig angrebet.

Længere mod vest var der store træfninger mellem, især, Cheyenne og Sioux indianerne og nybyggere. Hele vogntog blev overfaldet og alle blev myrdet og skalperet. Få kilometer vest for fortet opstod "Dobytown". En rigtig "western town" med saloons og spillebuler. Uenigheder blev afgjort med revolveren. Man sagde at kirkegården var større en byen. Fortet mistede sin militære betydning, da Union Pacific Railroad lagde sin bane forbi i 1866-67. 22 maj 1871 blev ordren givet til at nedlægge fortet. Garnisonen blev overflyttet til Omaha. I 1875 blev bygningerne nedrevet og året efter blev området overdraget til indenrigsministeriet, så det kunne udstykkes til civile formål. I 1929 blev området udlagt til park og undersøgt arkæologisk. Der blev, på grundlag af disse udgravninger, rekonstrueret flere bygninger, og i dag er fort Kearny med i registret over nationale historiske steder.

Jan Filtenborg